Økonomisk kriminalitet

Sager om økonomisk kriminalitet kan spænde vidt. Nogle er helt enkle – for eksempel bedrageri i forbindelse med handler på Facebook eller misbrug af arbejdsgivers benzinkort. Andre er langt mere omfattende og indviklede, som underslæb, mandatsvig, hvidvask eller skatte- og afgiftskriminalitet.

Straffene varierer derfor meget – fra kortere betingede fængselsstraffe til flere års ubetinget fængsel. Derfor er det vigtigt at vælge en forsvarsadvokat, du stoler på, som kan holde hovedet koldt og lægge en god strategi for dig.

Advokat Mikkel Cramer har store erfaring med sager om økonomisk kriminalitet – både mod den lokale anklagemyndighed og i de større NSK-sager.

Et udpluk af sager:

Momssagen

Klienten var som direktør i et anpartsselskab tiltalt for momsunddragelse efter straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, for et beløb på ca. 1,6 millioner kr.

Klienten blev frifundet både i byretten og i landsretten, idet det ikke var bevist, at T havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt, idet der bl.a. blev lagt vægt på, at T's forklaring om, at han ikke havde haft kendskab til de urigtige momsangivelser, støttedes af revisorskiftet.

(VLD af 14. august 2018)

Hvidvask – Maskinfabrikken i Kolding

Klienten var en af flere personer tiltalt i en af de største hvidvasksager herhjemme. Klienten erkendte sig skyldig, og blev idømt 5 års fængsel for hvidvask af ca. 200 millioner kr. Der var tale om organiseret kriminalitet med anvendelse af en ”fakturafabrik”, hvor der blev udstedt fiktive fakturaer, og foretaget store overførsler til udlandet.

Fakturafabikken fra Kolding

(Retten i Kolding 28. juni 2021)

Cigaretfabrikken i Vamdrup

Klienten var sammen 11 andre tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 289, jf. tobaksafgiftsloven mv, ved illegalt at have produceret over 100 millioner cigaretter på en nedlagt landbrugsejendom i Vamdrup. Klienten erkendte at han havde medvirket ved produktionen men ikke i et omfang som påstået af anklagemyndigheden. Mængden af de producerede cigaretter blev efter en omfattende bevisførelse sænket betragteligt, hvilket også havde indflydelse på straffen.  Klienten, der var polsk statsborger, blev straffet med fængsel i 5 år og udvist af landet.

Tobakssagen

(Retten i Kolding den 12. oktober 2022)

 

Kontakt Mikkel Cramer allerede i dag for en fortrolig og gratis samtale om din sag.

Ring på telefon 2175 0034 eller send en e-mail til mc@advokatcramer.dk.