
Færdsel
Det kan ske for enhver, at man under de forkerte omstændigheder, kan komme i konflikt med færdselsloven.
En fartbøde, brug af mobiltelefon bag rattet eller en simpel kørselsfejl, som typisk blot ender med en bøde og eventuelt et klip i kørekortet.
Men bliver sagen mere alvorlig, som for eksempel ved færdselsuheld, særlig hensynsløs kørsel (vanvidskørsel), spiritus- eller narkokørsel, eller uagtsomt manddrab, kan konsekvenserne hurtigt vokse sig store.
Straffene kan være betydelige – både i form af fængsel, store bøder, frakendelse af førerretten i kortere eller længere perioder, og i visse tilfælde konfiskation af bilen. Disse sager kan have vidtrækkende betydning for dit arbejde, din økonomi og dit familieliv.
Hvis du befinder dig i en sådan situation, skal du stå ikke alene med sagen.
Advokat Mikkel Cramer har mange års erfaring med netop færdselsstrafferet og hjælper dig sikkert gennem processen. Sammen lægger vi en strategi, der fokuserer på dine muligheder. Mikkel Cramer har ført flere hundrede færdselsstraffesager i retten.
Hvis der er tale om en mindre overtrædelse af færdselsloven (fx sager om betinget frakendelse) behandles for tiden kun sager ved Sydøstjyllands Politi.
Nogle få eksempler på sager ført af Mikkel Cramer:
Vestre Landsrets dom af 22. oktober 2025
Ung mand på 17 år blev tiltalt for forsøg på grov vold og angreb mod en politiassistent samt adskillige overtrædelser af færdselsloven ved på en knallert at have kørt frem mod en politiassistent der måtte springe til side, men som alligevel blev ramt og faldt ned. Forholdet fandt sted på en folkeskole, hvor politiet havde knallertkontrol. Klienten flygtede fra stedet på sin knallert.
I byretten blev klienten frifundet for forsøg på grov vold men dømt for forsætlig fareforvoldelse og angreb på politiassistent mv. Han blev idømt ubetinget fængsel i 3 måneder.
Vi ankede sagen til landsretten, der frifandt klienten for at have forsøgt at angribe politiassistenten. Straffen for forsætlig fareforvoldelse mv. blev fastsat til 30 dages fængsel, der blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste. Klienten blev også frakendt førerretten til knallert.
Retten i Koldings dom af 4. september 2025
Klient tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 241, § 249 og færdselslovens bestemmelser om ”vanvidskørsel” ved under en overhaling på landevej, at have forårsaget et uheld, hvorved en person afgik ved døden og flere andre kom alvorligt til skade.
Anklagemyndigheden påstod klienten idømt fængsel i 3 år og en ubetinget frakendelse af førerretten i 1½ år samt konfiskation af hans personbil.
Retten fandt at klienten var skyldig i sagen, men ikke at der var tale om såkaldt ”særlig hensynsløs kørsel” – også kaldet vanvidskørsel.
Klienten blev idømt betinget fængsel i 60 dage med vilkår om udførelse af samfundstjeneste samt ubetinget frakendelse af førerretten i 6 måneder. Bilen blev ikke konfiskeret.
Vestre Landsret dom af 23. december 2022
Klient var tiltalt for overtrædelse af færdselslovens § 15 om ikke at have afpasset afstanden til en forankørende på motorvej, og således at der skete sammenstød med materiel skade til følge.
Anklagemyndigheden ville have klienten idømt bøde og en betinget frakendelse.
Byretten dømte efter anklageskriftet men lod bøden bortfalde på grund af lang sagsbehandlingstid men frakendte klienten førerretten betinget.
Sagen blev anket til landsretten, der dømte for overtrædelse af færdselslovens § 15, men frifandt klienten for den betingede frakendelse, da der var tale om at de forankørende havde foretaget kraftige opbremsninger på motorvej på grund af en pludselig opstået situation.
Med den rette rådgivning kan du få overblik og tryghed – også når det ser sortest ud.
Kontakt Mikkel Cramer for en uforpligtende vurdering af din sag. Du får en erfaren advokat i ryggen, der kæmper for din sag og for dit kørekort.
